Honning tema

Hvordan fremstiller man honning og hvordan præsenteres den bedst for at man vinder guld til for eksempel Apimondia 2015?

img_00092

Det gav Lars og Zofus et inspirerende bud på denne mandag aften i Auditoriet på landbrugsskolen i Vejlby. Kort fortalt er temperatur, fugtighed og timing faktorer som påvirker krystalliserings- og  spaltnings-processen væsentligt. Valg af blomsterkilder og vandprocent bestemmer potentialet for kvaliteten af den faste honning. – Man skal være lidt nørdet, Eksempelvis stå op klokken 3 om natten for at prikke luftbobler… Andre fif er: Hvis man er to, så kan man løfte og udfordre hinanden, eksperimentere mere. Ligesom de siger >>Vi skal prøve det hele.<<

 

 

Honningtema

Husk at vi den 24. oktober får besøg af verdensmestrene i honning, nemlig Zofus Knudsen og Lars Fischer der kommer og fortæller om deres biavl og honning.

Honning fra solens hjerte
Ud over at have hentet både en førsteplads i kategorien ”fast honning” og en andenplads i kategorien ”flydende honning” ved biavlernes verdenskongres Apimondia i Sydkorea, så kendes de bl.a. også fra at have skrevet månedens arbejde i bibladet.
Efter fynboernes oplæg afholder vi vores egen kåring og honning bedømmelse.  Tilmeld dig via mail til formand@aarhusbiavl.dk (Af hensyn til bestilling af kage og kaffe).