Referat fra ordinær generalforsamling 2019

Onsdag 20. februar kl 19:30
Bygning 20, MarselisborgCentret, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus


1. Valg af dirigent

Alan Beattie blev valgt som dirigent. Alan noterede at denne ordinære generalforsamling var lovligt indkaldt ifølge vedtægterne. Dog med den kommentar at indkaldelsen også burde have været annonceret i tidsskrift for biavl, idet nogle medlemmer stadig ikke har e-mail og computer.

2. Bestyrelsens beretning

Se vedhæftet.

Formanden Eigil Pedersen fortalte om følgende:
Et velbesøgt åben slynge-dags arrangement.
Hjælp til Kim Bjerges 2 bachelorstuderendes varroa-tælle-app projekt.
Planlægning og flytning af bigård fra Vejlby landbrugsskole til MarselisborgCentret (MBC), med diverse efterfølgende udfordringer.

Heidi Flegal, som udvalgs-repræsentant for den bivenlige have, nævner at hun forsøger at redde planterne i den Bivenlige Have i Risskov så der nu er Salvie, Timian, nogle løg, Sankt Hans Urt mv.

Alan kommenterer: På trods af at Århus og Omegns Biavlerforeningen (ÅBF) blev bedt om at udflytte med så kort frist, er der dags dato stadig ingen bygninger fjernet på skolen i Vejlby.

   Slyngedag på MBC. Erfaring med salg af honning til medlemmer over MobilePay er, at det kræver noget mere styring.
   Bipest i Århus.
   Oxalsyre-udlevering + mjød-smagning.
   Fraflytning af bier fra MBC (næste 2 år) til overvintring hos John Svarre.
   Kig på Mollerup golfklub som ny placering af foreningens bigård.

John Svarre beretter fra Den Gamle By (DGB) at der er tilføjet en ny familie og udskiftet 2 dronninger, så der fortsat er 3 fredelige familier på stedet. De 4 passerne (Jens Kristensen, Alan Beattie, Jesper Duwe og John) har bemandet staderne kl.14-15 lørdage, sommeren igennem, samt 4 håndværkerdage fordelt på to weekender. 2018 gav 125½ kg honningudbytte trods tørke-sommer. Alt honning solgt til DGB for 7000 kr.
   Der er god kommunikation med gartnerne og passerne. DGB og ÅBF har et godt udbytte af hinanden. DGB er en god platform til formidling om og introduktion af bier.

Beretningen godkendt af forsamlingen med applaus.

3. Fremlæggelse af regnskab for 2018 (se vedhæftet)

Kasserer Hans Pedersen fortalte at det har været udfordrende at være ny kasserer, pga skifte af bank. Kasserer vil gerne have et nyt regnskabsprogram.

Kommentar fra salen om 434 kroner en lille udgiftspost til Den Gamle By, hvis der er købt 2 ø-parrede dronninger og en ny familie. – Foreningen takker John for sponsoratet.

Kommentar: At der endnu ikke er modtaget opkrævning fra lokaleleje til arrangementer på MBC.

– Samt orientering om budget for 2019

Der budgetteres med større indtægt ved honningsalg, men også huslejeudgift, der ikke længere kan betales i naturalier.

Regnskabet for 2018 samt Budget for 2019 blev godkendt af forsamlingen.

4. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år

Mange af bestyrelsens ressourcer vil blive brugt på at koordinere og udfører en kommende flytning af foreningens bifamilier og materiel til et nyt værested (forhåbentlig Mollerup Golfklub).

Undervisningsudvalg planlægger ikke praktisk skolebigård for nybegynderne i 2019.

Planerne blev taget til efterretning af forsamlingen.

– Herunder fastsættelse af kontingent til lokalforening

Bestyrelsen foreslår at at fastholde lokalforenings kontingentet på det nuværende niveau. Vedtaget enstemmigt.

5. Forslag fra medlemmerne

Ingen forslag modtaget

6. Valg af bestyrelse og suppleant

– Jacob Bjerrum og Uffe Hagen er på valg (Uffe ønsker ikke at genopstille)

Jacob blev genvalgt.

Esben Laulund blev spurgt, og takkede ja til at stille op.
Esben blev valgt med store klapsalver.

– Valg af suppleant

Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer blev genvalgt til suppleant.

7. Valg af revisor or suppleant

Jens Rasmussen og Hans Martin Gårdhus blev genvalgt

9. Eventuelt

Harry Andreassen og Ove Lorentsen stopper beklageligvis med at afholde bisløjd. – Hvis nogen vil stå for at køre det videre, kan man indtil sommerferien kontakte Harry, som har forbindelsen og nøgle til sløjd-lokalerne på Sødalskolen.

En kommentar fra salen om at foreningens hjemmeside ikke bliver vedligeholdt. Der mangler foreningsmeddelelser.

Svend Sejr fortæller han er blevet bedt om at tælle bifamilier i et 16 km² område i Århus. Til brug for Per Kryger til søgning af EU midler. – Resultatet blev 184 familier i 20 bigårde. – Hvilket svarer til 11½ familier/km², som dermed er topscorer og er landets tætteste bestand blandt 50 stikprøver. – Svend fortæller at dette ydermere måske kun er 50-60% af det oprigtige antal.

Søren Bendixen opfordrer til at man deltager i Biavlskonferencen og nævner at sidste tilmeldingsfrist er i dag,

Alan takker for god ro og orden.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2019

Onsdag den 20. februar kl 19.30 i Bygning 8 Bygning 20, mødelokale 4, på MarselisborgCentret P. P. Ørumsgade 11, 8000 Århus

Dagsorden ifølge vedtægter:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af regnskabet for 2018
– Samt en orientering om budgettet for 2019
4. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år
– Herunder fastsættelse af kontingent til lokalforeningen.
5. Forslag fra medlemmerne
– Skal være formanden i hænde senest d. 13. februar
6. Valg af bestyrelse og suppleant
– På valg er: Jacob Bjerrum og Uffe Hagen Nielsen
Uffe ønsker ikke at genopstille
– Valg af suppleant
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt