Oplæg om bipest

Antallet af bigårde med udbrud af ondartet bipest i Danmark i 2017 og 2018 var nede på hhv. 19 og 18 totalt, – Hvor det i 2019 er steget til 27 udbrud.
Området syd for Århus har haft udbrud af bipest i 4 bigårde i 2019.
De 4 udbrud fik Per Kryger til at invitere sig selv til området for at holde et oplæg om bipest, smitte og forebyggelse for de lokale biavlere.

Biavlerens Pligt og Biavlerens Ret

Ifølge Lov om biavl har biavleren faktisk pligt til at anmelde 5 skadegøre hvoraf bipest er en af dem. – Selvom man ikke lige ved hvordan bipest ser ud, har man stadig pligten. Læs evt. faktaarkene på linket herover f.eks. ondartet bipest.
Derfor er det så smart at man frit kan tilkalde sin bisygdomsinspektør ved mistanke om skadegøre (dog kan besøget ikke bruges til at lave en flytteattest, – der skal man have fat i en Kyndig biavler). Inspektøren vil hjælpe med at afgøre om der er tale om sygdom eller skadegøre.
Man kan ved mistanke også selv sende en tavleprøve med kvikpost (ca 10x10cm) til Offentlig sygdomsbekæmpelse Forsøgsvej 1 Flakkebjerg 4200 Slagelse.

Smitte – fra bierne

Der er en grund til at karantæneafstanden fra et udbrud er 2 km. – Man vil finde pest i bigårde indenfor denne afstand, dog ikke altid i udbrud. Grunden er at bierne stjæler fra bytter med hinanden. Af denne grund er der anmeldepligt, – et udbrud påvirker naboer, – det er ikke kun dine egne bier der påvirkes.

Smitte – fra biavleren

Forskel på jomfrutavler / Lad nu være med at gemme de rammer!
Kryger foreslog at vi i stedet for at gemme jomfrutavler, sender alle rammer til omsmeltning de næste 3 år, som eksperiment, for at se forskellen ved at tilsætte kunsttavler ift. jomfrutavler, og samtidig fjerne antallet af pestspore fra lokalområdet
(Efter 3 år ville vi være kommet ind i en god vane, og dermed fortsætte 🙂
Sørg for at tage de sorte tavler ud og sende dem til omsmeltning!

Smitte – udstyr

Ved køb af brugt udstyr, sørg da selv for rengøring. Et billigt røverkøb kan hurtigt blive dyrt.
Har du flere bigårde så sørg også for rengøring af udstyr herunder stadekniv, bidragt osv. inden brug i den næste bigård.
Brug deleslynge med omtanke, – Der fortælles mange gruopvækkende historier herom. Sæt ikke tavler fra deleslynge tilbage i stadet, ej heller på loftet, men send tavlerne til omsmeltning.

Rengøring – rammer

Så snart rammer er kommet udenfor stadet, f.eks. for at slynge, bør de sendes til omsmeltning. – Erfaringsmæssigt er tavlerne fri for spore efter at have været til omsmeltning.

Rengøring – stader og udstyr

Virkon S virker til mange ting men ikke til spore af ondartet bipest. Brug istedet et bad med kaustisk soda, gasbrænder eller hedvandsrenser.
Kaustisk soda og gasbrænder ødelægger sporer. Ideen med hedvandsrenser er at der fjernes sygdomskim ved at skylle pest spore af udstyret, væk ud i afløbet. – Magasinkasser i træ kan dyppes i kar med soda, det viser sig mere besværligt med et trugstade. i Tjekkiet er der er lavet forsøg med fund af pest spore 6 cm inde i træet af et træstade. Man kan overveje om trugstadet skal skiftes helt ved pest udbrud?

Per Kryger har oversat en vejledning i rengøring fra engelsk. Den er meget fyldestgørende, men også lidt søvndyssende har han fået at vide. Der var muligvis en anden tekst på vej, Kryger mente der måske var en par vinteraftener hvor han ikke havde noget at lave alligevel. – Vi får se.

Tak til Per Kryger for besøget og til Moesbi for arrangementet.