Bliv biavler

Har du lysten og et lille stykke jord, det kan være en kolonihave eller en villagrund, for slet ikke at tale om et stykke jord ude på landet, er det en god begyndelse til at blive biavler.

Århus og Omegns Biavlerforening har flere tilbud som kan hjælpe dig med at komme i gang. Du kan starte med at ringe til en af os i bestyrelsen og få en snak. Du er også velkommen i foreningens skolebigård, hvor der altid er en biavler, du kan få en hyggelig bisnak med. Nærmere herom under emnet: skolebigård.

Om vinteren afholdes kursus i biavl for begyndere – se nærmere under emnet: undervisning. Kurset henvender sig udelukkende til nybegyndere for at gøre starten som biavler så let som mulig. Spørgsmål angående kurset besvares ved henvendelse til Alan Beattie 40215961 eller ved at sende en mail til Alan Beattie

Giver dine frugttræer i haven ikke så stor et udbytte som de har gjort tidligere, er det måske fordi der ikke er bier nok til bestøvning af blomsterne i området. Du vil opleve, at et par bistader i haven vil øge frugthøsten – dette gælder også for bærbuske. Hindbær og jordbær vil kunne yde helt op til det dobbelte ved en god bibestøvning. Biernes belønning ved det store arbejde som bestøvere er, at de komme hjem til stadet med nektar fra blomsterne. I stadet omdanner bierne nektaren til en utrolig velsmagende og meget sund honning som glæder hele familien. Et godt glas dansk honning af egen avl på morgenbordet er en god start på dagen. Honning er også velegnet i madlavning og til bagning. Det er en stor glæde at forære et glas honning fra egen bigård som en unik gave, i stedet for en buket blomster.

At følge naturens gang og se bierne komme hjem med pollen, nektar og vand til bifamilien så den kan udvikle sig som den skal, er en spændende oplevelse at betragte. Arbejdet med bierne vil også give dig mange udfordringer.

Klik her hvis du ønsker at blive medlem.