Undervisning

Kunne du tænke dig at få en stor naturoplevelse? Vil du komme tæt på dronningens rige? Har du lyst til at smage din helt egen honning? Så skal du være biavler!
På begynderkursus lærer du alt om årets gang i bistadet. Hvordan dit samarbejde med bierne skal foregå, og hvordan du høster din egen honning. Du får at vide hvilke materialer der skal bruges og hvordan du holder dine bier glade, sunde og raske.

Gennem kursets seks teoridele i løbet af den mørke vintertid bliver du klar til at passe en bifamilie når bierne vågner fra deres vinterhi i løbet af foråret.

Se kalenderen for den teoretiske del af kurset her

Tilmeld dig kurset Biavl for Begyndere via https://www.fo.dk/udeliv/

I foreningens skolebigård kan du, som medlem af vores biavlerforening, få mulighed og ansvaret for pasning af en af vores bifamilier under kyndig vejledning fra erfarne biavlere. God fornøjelse!

Sådan finder du:
Århus & Omegns Biavlerforenings kursus
‘Biavl for Begyndere 2020’

Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Aarhus V
Mødelokale 107 – Kl. 19.00 – 21.00

Der er parkering foran bygningen – dog kan der være begrænset plads, så kom i god tid hvis du skal parkere lidt væk i området.

På teorikursus er vi 3 lærere der underviser på skift.

Hvis du har brug for at vide mere om hvad kursus indeholder eller om biavl i almindelighed – er du velkommen til at kontakte os enten via mail på kursus@aarhusbiavl.dk eller ved at ringe til os.

Kursusleder
Hans Jørn Lodberg
mobil 51342862
Jens Kristensen
mobil 4071 6783