d. 1. oktober
2026

Viseren
Efterår 2026
Aarhus & Omegns Biavlerforening
Af Eigil Pedersen
Året “der gik”
Af Peter Toft Madsen
2026 sæsonen går på hæld – bierne og biavleren går nu den mørke og hyggelige vintertid i møde, hvor aktivitetsniveauet i bigårdene også reduceres kraftigt. Forhåbentlig er alle vores medlemmer i hus med vinterlejer og fodring, så roen kan sænke sig.
Når vi – som forening – kigger tilbage på de initiativer, der blev søsat i foråret, og som blev eksekveret på henover sæsonen, ja så kan vi vist godt tillade os klappe hinanden på skuldrene med et “Well done”.
Her tænkes der helt konkret på den kæmpe indsats, som hele Skolebigårdsudvalget har lagt henover sæsonen, for at få undervisningen af nye biavlere samt driften af Skolebigården løftet til et nyt niveau, og samtidigt være vedholdende og loyale ifht. de igangsatte initiativer.
Kæmpe tak til Steen, Frank, Tom, Sten samt mentorerne. Samtidigt skal der lyde en kæmpe tak for gæstfriheden til Anne & Tom på Holmstrupgårdsvej / Skolebigården som de udviser mandag efter mandag, for deres store velvilje og indsats ifht. at stille faciliteter og beværtning tilrådighed for os alle.
Ligeledes takker bestyrelsen for medlemmernes deltagelse i forbindelse med foreningens arrangementer, og her ikke mindst de to honningslyngninger.
En helt speciel tak til Bo Koch for at stille sig til rådighed ifbm. arrangementet: “Besøg et medlems bigård”.
Igennem 2026 genemførte foreningen flere arrangementer, der alle var pænt besøgte. Foreningens arrangementsudvalg har allerede lagt planer for arrangementer / events i 2027, og invitationer er udsendt via E-mail for arrangementer under Østjyske Samarbejde, og antallet af arrangementerne i 2027 stiger klart ifht. afholdte arrangementer i 2026. Foreningens interne ERFA aftener for foråret 2027 er endnu ikke datosat, men vil blive annonceret snarest. Mere om alle arrangementer senere i denne version af Viseren.
Tak til alle medlemmer for deltagelse og interesse igennem 2026 sæsonen.
Visioner for 2027
Af Peter Toft Madsen
Skolebigården – Foreningen og herunder Skolebigårdsudvalgets visioner for 2027 og de kommende år er, at fastholde de initiativer, der søsattes med begyndelse af 2026 sæsonen, og ikke mindst implementere forbedringer og anbefalinger, der er modtaget henover 2026 sæsonen samt ved sæsonevalueringen.
Skolebigårdsudvalget søger dog stadigt flere interesserede til mentorordningen, så stabiliteten ifbm. Skolebigårdens undervisningsaftener kan øges. Skulle der være medlemmer, der kan se sig selv i en mentorrolle i den kommende 2027 sæson, så kontakt venligst Steen, Tom eller Frank fra Skolebigårdsudvalget.
Viseren – Har nu gennemgået et par udviklingsstadier fra vedhæftet / fremsendt fil i forskellige afskygninger til dette online hjemmeside format, som forhåbentligt er endestationen for formidlingsmetode. Det er min vision, at dette format fremadrettet vil være formatet for Viseren, da et sådan format et langt stykke henad vejen tilsikrer, at alle medlemmer og interesserede kan tilgå Viseren samt øvrige informationer, når som helst de er forbundet med internettet. Jeg modtager gerne feeedback ifht. denne beslutning, samt format og indhold – og jeg modtager meget gerne input til mulige emner, artikler etc., som kan optages til formidling. Min plan er, at udsende Viseren tre gange pr. sæson – forår, sommer og efterår.
Opslagstavlen – Jeg har oprettet en underside til foreningens hjemmeside, som jeg har døbt “Opslagstavlen”. Det er min intention, at medlemmerne nemt og hurtigt her kan finde planer / emner for Skolebigårdsaftener, arrangementer og bestyrelsesmøder, Med andre ord en oversigt over vores gøren og laden i foreningen. Jeg vil ligeledes bestræbe mig på, at holde opslagstavlen opdateret, således at afholdte Skolebigårdsaftener, arrangementer etc. ikke længere er synlige på “Opslagstavlen”.
Kulturhus Bunkeren eller i daglig tale “Bunkeren” – “Vores kommende bolig” for Skolebigården. Bunkeren har fået ny leder, der er ved at sætte sig tilrette i sin nye lederstol. Hans Jørn Lodberg er blevet valgt ind i “Bunkerrådet”, og deltager derfor i div. møder i Bunkeren, og er dermed vores forlængede arm og vidensopsamler ifbm. ombygningen af Bunkeren. Iflg. Hans Jørn så er der stadigt et stykke vej endnu ifht. ombygning og drift af Bunkeren, inden Aarhus & Omegns Biavlerforening kan aktiveres som “indflytter” i nye lokaler og omgivelser. Hans Jørn kan evt. give os alle en opdatering / status ifbm. vores genersalforsamling i februar måned, da der måske er “nyt” ifht. Bunkeren.
Høst / Sværm data – Jeg har udsendt en mail til alle medlemmer ifht. Familier / Høst mængde / Sværm tendens og hentning. Indtil nu har jeg fået feedback fra ca. 10-12 medlemmer, så det statiske grundlag er ret så povert, men jeg samler gerne yderligere data op for 2026 og fremover, så vi idet mindste kan få et lille forenings billede af de forskellige forhold og konditioner, som vi har i vores bigårde ifht. høstmængder og sværmning.
Medlemmernes Feedback
Af Peter Toft Madsen
Medlemmernes feedback er vigtig for foreningens “velbefindende”, dens udvikling, men især for bestyrelses- og udvalgsarbejdet. Vi er derfor meget åbne for og yderst interesseret i, at modtage medlemmernes feedback ifht. igangsatte initiativer, aktiviteter, drift og ikke mindst potentielle forbedringer og optimeringer, som kunne gøre foreningen endnu bedre og dermed mere attraktiv for kommende biavlere indenfor vores lokalområde.
Positiv og konstruktiv feedback er vital mennesker – men også for foreningens bestyrelse og udvalg for det videre arbejde ind i foreningens fremtid – men det er også vigtigt ifht. medlemmernes engagement og deltagelse i foreningnens arrangementer, events og Skolebigårdsaftener.
Jeg vil derfor opfordre alle medlemmer til at samle jeres feedback, og medbringe disse til vores generalforsamling i februar 2027, alternativt dele feedback tidligere såfremt deltagelse i generalforsamlingen er forhindret.
Sommerslyngning
Af Peter Toft Madsen
Mandag d. 3. august gennemførte en mindre gruppe af medlemmer slyngningen af foreningens sen-sommerhonning hos Bistad, som endnu engang havde stillet deres faciliteter og materiel til vores rådighed.
Der blev gået til “vaflerne”, og resultatet udmøntede sig i ensamlet høst på XXX kg – hvilket giver en samlet høst på XXX kg fra vores Skolebigård.
Som sædvanligt blev der hygget, grinet, snakket, udvekslet gode ideer og erfaringer.
Ifbm. evalueringen af Sommerslyngningen har foreningens bestyrelse besluttet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at gennemføre honningslyngninger på hverdagsaftener. Derfor vil vores honningslyngninger fremadrettet, og som udgangspunkt blive gennemført i weekends eller på helligdage.
Da vores tidligere og største aftager af honning fra Skolebigården har valgt at takke nej til leverancer fra 2026, så har foreningen stadigt honning til salg, hvoraf hovedparten er lagret i spande af 10 kg.
Skulle der være medlemmer, der kender til mulige aftagere såsom gårdbutikker, storkøkkener, bagere, kantiner etc., så kontakt venligst bestyrelsen, der herefter vil kontakte de mulige aftagere for et salg.
TEASER – Varoabehandling i Skolebigården
Af Frank K. Jensen & Peter Toft Madsen
Følgende skal betragtes som en Teaser for en af den kommende vinters ERFA-aftener, hvor temaet vil være Varoa og Varoabekæmpelse. Yderligere information udsendes senere, da datoer for ERFA aftener endnu ikke er fastlagt.
Henover 2026 sæsonen har en mindre gruppe af medlemmer udført forskellige forsøg i Skolebigården ifht. Varoa tælling og ikke mindst Varoa bekæmpelse.
Der er forsøgt med to forskellige metoder til Varoa udskillelse / tælling – nemlig sprinklervæske og kartoffelmel. Sprinklervæsken dræber bierne, hvorimod kartoffelmels metoden gør genudsætning af bierne mulig.
Meget tidligt på sæsonen forsøgte gruppen sig ligeledes med flormelis, men denne metode blev hurtigt skrinlagt igen, da flormelisen hurtigt blev for klistret og klæbende for bierne.
Bierne, der blev udtaget til prøvning, blev fanget hver fjortende dag – først på yngeltavler, dernæst på honningtavler, og sidst på kanten af yngeltavlerne.
Sideløbende er der ligeledes forsøgt med mere konventionelle metoder i et nabostade – “Dronningeindespærring”.
Resultaterne var meget forskellige, men også med svingende kvalitet – men som en vaske ægte “Cliffhanger”, så lader vi formidlingen af de endelige konklusioner “hænge” til den kommende ERFA aften.
Vigtigst er dog at få afprøvet forskellige metoder – bedømme deres anvendelighed, og ikke mindst at få samlet erfaringer og resultater sammen i foreningens regi, som alle medlemmer kan bygge videre på i egne bigårde.
OG NEJ – der er IKKE lavet Varoa tællinger med brug af “Speed”, selvom Varoa bestanden i et enkelt stade i Skolebigården havde en ret så speedy udvikling tidligt på sæsonen ![]()
Vidste du det?
Bier skal informeres om dødsfald
At fortælle det til bierne, når et menneske dør, er en gammel europæisk tradition. Den spøjse skik tjener et helt bestemt formål – og udføres stadig i det britiske kongehus.
Da dronning Elizabeth 2. døde i 2022, var de kongelige bier blandt de første, der fik overbragt nyheden. Den royale biavler John Chapple gik ud i haverne ved Buckingham Palace og ved Clarence House, hvor han bankede på bistaderne og sagde:
“Fruen er død, men I behøver ikke at rejse bort. Jeres herre vil være jer en god husbond”.
Traditionen er et eksempel på, at bien gennem historien har været et højt skattet og respekteret dyr. Oldtidens egyptere var af den overbevisning, at bierne blev skabt af Ras tårer, når den mægtige solgud græd.
Hvornår skikken med at informere de honningproducerende dyr om dødsfald og andre store livsbegivenheder opstod, fortaber sig i fortidens tåger, men den kan dokumenteres i flere europæiske lande i 1800-tallet – herunder Tyskland, Irland og England.
Det var ikke kun dødsfald, der blev viderefortalt til bierne – også nyheder om fødsler, bryllupper og fraflytninger blev overbragt af biavleren, så de små bestøvere ikke følte sig holdt udenfor.
Særligt dødsfald var dog vigtige. Biavlerne frygtede, at bierne – hvis de ikke fik mulighed for at sørge – ville forlade deres stade eller indstille honningproduktionen.
Bier fik serveret kage
Traditionen med at informere bierne blev beskrevet i 1839 i den britiske avis Northern Star:
“Ved alle vielser og begravelser giver de lokale i Lincolnshire et stykke bryllupskage eller en småkage fra gravøllet til bierne og informerer dem om, hvem der er blevet gift, eller hvem der er død. Hvis ikke bierne får besked om førstnævnte, bliver de vrede og stikker alle i deres nærhed, og hvis de er uvidende om sidstnævnte, bliver de syge, og mange af dem vil dø”.
I dag er traditionen med at informere bierne om livets store begivenheder ikke lige så udbredt som i 1800-tallet, men den britiske kongefamilie holder fortsat den gamle sædvane i hævd.
Opskrifter med honning
Hønnu Syp – Honningsyp
Af Margrethe Borchorst
Tilberedning:
Hæld noget af snapsen fra flasken, så der er plads til at tilsætte honningen.
Opvarm honningen i et vandbad til den er lind. OBS! Vær forsigtig med at varme honningen for meget op , høj varme ødelægger de gode egenskaber.
Bland den linde honning sammen med snapsen i flasken.
Du kan vælge enten at hælde den flydende honning ned i flasken under roligt omrystning af flasken, eller hælde honning og snaps i en skål og røre det sammen og så tilbage på flasken.
Lad blandingen stå et par uger og ryst den par gange om dagen løbende.
Nogle vælger at bruge vodka i stedet for snaps til deres syp.
Vælg din yndlings-årstidshonning til netop din syp!
Honningsyp
– fra Wikipedia, den frie encyklopædi
“Honningsyp er en bornholskdrik, som efter 2008 oplevede en renæssance, bl.a. i kraft af salg i diverse fødevare- og specialbutikker.
Ordet syp (etymologisk samme ord som sv. sup) svarer til en snaps eller en spids, altså en enkelt genstand fra brændevinsflasken.
Honningsyp er lavet af honning og snaps. Der findes mangfoldige opskrifter. Der er store smagsforskelle efter valg af forskellige typer snaps eller honning. Der kan også tilsættes krydderier og krydderurter, og honningen kan erstattes af andre sødemidler som rørsukker, brun farin eller sirup. Ingen bornholmer ville bruge andet end honning. De fleste bruger et glas honning til en flaske snaps. Sypen kan røres med ske eller laves i en blender.
Den er gennemsigtigt gul og vil få et brunligt bundfald af pollen og bivoks, som nogen filtrerer fra, mens andre bare ryster flasken inden servering. Sypen serveres ved 12 grader.
Oprindeligt brugtes honningsyp (søder syp) og bitter med malurt (besker syp) eller andre smagstilsætninger for a
t dække den fæle smag af fusel. Tidligt blev honningsyp drukket af sølvbrændevinsskåle eller spist med ske i de rige skipper og bondehjem ved juletid. Eller den blev brugt som dyppelse til de tørre kommenskringler. Bornholmerne fik retten til at brænde snaps som tak for at skænke Frederik 3. deres ø til arv og eje i 1658. Privilegiet varede til 1864 og snapsen flød rigeligt i alle kredse på Bornholm”.
Friske figner med ristede salte mandler og flydende honning
Af Lisbeth K. Madsen
Tilberedning:
Tag en passende mængde friske og modne figner. Riv eller klip dem i mindre stykker til en størrelse af en til to centimeter, og læg dem på et lille fad eller serveringstallerken.
Hak de ristede og salte mandler i passende stykker, og drys dem let over fignerne.
Hæld herefter lidt af din ynglings (og selvfølgeligt hjemmeproducerede) flydende honning henover fignerne og de ristede mandler i en mængde, der passer din og dine gæsters “søde tand”.
Retten kan bruges som snack-ret, let aperitif eller som tilbehør til en osteanretning.
Bon Appetit.
Kommende
arrangementer
Søndag d. 4. oktober – kl. 13:00 til 17:00
Anne & Toms store æbledag – høst og presning / v. Skolebigården / Stalden, Holmstrupgårdsvej 31, Brabrand
Mandag d. 19. oktober – kl. 19:00
Østjysk Samarbejde – Odder & Omegns Biavlerforening
Emne: Biavl på mange måder
Lokation: Medborgerhuset Skolegade 15 B, Hou, 8300 Odder
Tilmelding: Senest 14. oktober 2026 v. Birgit Bartram / kirkely15@gmail.com
Pris: 50,- dkk pr. deltager inkl. kaffe & kage inbetales via mobilepay 87307
Onsdag d. 21. oktober – kl. 19:00
Østjysk Samarbejde – Kaløvigegnens Biavlerforening
Emne: Cremekursus
Lokation: A-huset, Hovedgaden 69F, Rønde
Tilmelding: Senest 14. oktober 2026 https://kaloebiavl.nemtilmeld.dk/4/
Pris: 125,- dkk pr. deltager
Torsdag d. 12. november – kl. 17:30
Østjysk Samarbejde – Randers Biavlerforening
Emne: Varoa v. Flemming Vejsnæs
Lokation: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers
Tilmelding: Senest 5. november 2026 v. pfjensen@me.com
Pris: 170,- dkk pr. deltager inbetales via mobilepay 111849 inkl. menu: Kyllingbryst i tomatflødesovs m/ris, salat, dressing og flutes og kaffe og kage. Øl og vand kan købes
Lørdag d. 21. november – kl. 10:00 til 15:00
Østjysk Samarbejde – Skanderborg & Omegns Biavlerforening
Emne: Mad med honning
Lokation: Morten Børup skolens skolekøkken Møllegade 45, 8660 Skanderborg
Tilmelding: Senest 1. november 2026 v. https://skanderbi.nemtilmeld.dk/
Pris: 150,- dkk inkl. menu. pr. deltager
Max: 25 deltagere
Lørdag d. 9. januar – 10:00
Østjysk Samarbejde – Hammel & Omegns Biavlerforening
Emne: Høst af bibrød
Lokation: Bavnehøjvej 160 Hadbjerg, 8370 Hadsten (Biavler Christina Mikkelsen)
Tilmelding: Senest 4. januar 2027 v. paulmikkelsen@mail.dk
Pris: 150,- dkk pr. deltager
Max: 25 deltagere
Mandag d. 18. januar – 19:00 til 21:00
Østjysk Samarbejde – Aarhus & Omegns Biavlerforening
Emne: Biavl som U-landshjælp og forsøget med honningbier i sydgrønland v. Ole Hertz
Lokation: Kulturhus Bunkeren, Oluf Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N.
Tilmelding: Senest 13. januar 2027 v. https://aarhusbiavl.nemtilmeld.dk/21/
Pris: 50,- dkk pr. deltager
Onsdag d. 27. januar – kl. 19:00
Østjysk Samarbejde – Moesgård Biselskab for Holistisk Biavl
Emne: Biernes føderessourcer v. Yoko Dupont
Lokation: Testrup Højskole Testrupvej 110, 8320 Mårslet
Tilmelding: Senest 24. januar 2027 v. https://moesbi.nemtilmeld.dk/139/
Pris: 75,- dkk pr. deltager
OBS OBS OBS – Onsdag d. 17. februar – kl. 19:00
Ordinær generalforsamling i Aarhus & Omegns Biavlerforening.
Afholdes i skolebigården “Stalden” / Holmstrupgårdsvej 31, Brabrand (Tom)
Separat tilmelding udsendes
Onsdag d. 3. marts – kl. 19:00 til 21:00
Østjysk Samarbejde – Nordjurs Biavlerforening
Emne: Kemifri behandling af bifamilier mod varroa
Lokation: Kolind Bibliotek Bugtrupvej 33A, 8560 Kolind
Tilmelding: Senest 24. februar 2027 v. indbetaling til 3718PX
Pris: 85,- dkk pr. deltager
Tirsdag d. 23. marts – kl. 19:00
Østjysk Samarbejde – Hammel & Omegnsbiavlerforening
Emne: Biterapi – foredrag og film
Lokation: Fotorama, Voldbyvej 1, 8450 Hammel
Tilmelding: Senest 23. marts 2027 v. indbetaling til https://fotorama-hammel.dk/ProTickets/php/ShowInfo.php?ShowID=1742&CheckNo=checkNo_770254
Pris: 50,- dkk pr. deltager
Erfa-afterner 2027
Datoer er IKKE fastsat – men altid mandag.
Emner med mulighed for ændringer:
1) Varoa – gennemgang af prøver og strategi for 2027
2) Pollen / Propolis
3) Nye dronningeavlere
4) Bee-wrappings
5) Mjød